1968 - 1977 De sydfynske Alpedrenge kan uden overdrivelse kaldes for et af Fyn’s mest forunderlige og paradoksale orkestre fra 60 -70’erne. Foto: Niels Høirup Alene navnet står i fuldstændig modsætning til musikken. Et engelsksproget sangunivers med akustiske instrumenter som kontrabas, mundharpe, vibrafon, trækbasun. tværfløjte, cello, flygel, el-guitarer, saxofon og percussion og trommer o.m.a. - plus alt det løse, såsom jordmodertaske med bjælder og klokker som indhold, glasskåle, flasker med patentprop fyldt med glaskugler, effektmaskiner som var Storm P-agtige opfindelser sammenflikket af gamle båndoptagere. Alt sammen samlet omkring sangskriveren Keld Andersens akustiske guitar og sange. Kernen i De sydfynske Alpedrenge var foruden Keld Andersen, maleren Poul Lee som spillede percusssion, trommer, vibrafon og mundharpe. Og Helge Knudsen på kontrabas og akustisk guitar, samt Ole Thürmer som spillede tværfløjte og trækbasun. De startede deres musikalske løbebane i ‘den fine stue’ på Helges forældres landejendom på Nyborgvej lige uden for den lille provinsby Faaborg. Her mødtes de, og udviklede deres specielle musikalske koncept. Allerede her var paradokserne fremherskende. De fandt deres eget lille fristed i denne stue, som aldrig rigtig blev brugt, men henstod i al sin tresser-almue med teaktræsmøbler og kunstfiberbetrukne sofaer, med henblik på at skulle bruges ved familiære højtider, som aldrig - eller ihvertfald meget sjældent - kom. Her i disse kedelige rum udfoldede Alpedrengene deres fuldstændigt udflippede fantasi og udsyrede ideer. Lidt efter lidt flyttede aktiviteterne til øens hovedstad Odense, hvor Poul, Helge, Ole og Keld mødte Niels Høirup, som snart skulle vise sig at være den femte Alpedreng. Niels Hoirup var ejer af en avanceret båndoptager, en lille mixer og en håndfuld mikrofoner. Alpedrengene havde allerede i Faaborg-tiden udviklet en tradition med at optage deres musik. Det foregik på en simpel spolebåndoptager og med en enkelt mikrofon. Med Niels' udstyr blev indspilningerne løftet op på et helt nyt niveau. I april 1972 blev baghuset i Gormsgade 8 i Odense, som Niels havde lejet til beboelse, fyldt op med alle gruppens forskellige instrumenter. Og i løbet af nogle uger fandt den første rigtige "alpeproduktion" sted. Det resulterede i et masterbånd med 9 numre, som gruppen døbte Alperock. Det var så stor en fornøjelse for alle involverede, at man allerede i august samme år samledes igen for at lave endnu et bånd. Det foregik i kunstnerhuset Det gamle pakhus på havnen i Faaborg. Poul Lee, som foruden sit store musiske talent også var en talentfuld kunstmaler, havde lejet et stort lokale her som atalie. Her blev De sydfynske Alpedrenges optage-koncept udvidet. Man inviterede gæstemusikere for at udvide klangbilledet. Det var ikke nok med basun, vibrafon osv. Der skulle også cello, saxofon, trompet, elpiano, elbas, elguitar, violin og hvad der nu ellers kom med i løbet af årene. En lang række dygtige fynske musikere har i tidens løb været med til at sætte deres præg på Alpedrengenes musik. Ingen nævnt, ingen glemt. Der vil senere blive tilføjet en komplet liste over alle som deltog. Foto: Niels Høirup Igennem de næste 5 år - fra 72 til 77 - mødtes De sydfynske alpedrenge i ferier og helligdage for at optage deres musik. De var utrolig produktive. Det blev til i alt 10 bånd med 102 forskellige numre. Dertil kommer 2 bånd med fraklip, som blev kaldt hhv. Rædselskabinettet og Øreflip. En stor del af disse bånd blev indspillet i salonen på Odense slot. Niels Høirup's far, Jacob Høirup, var stiftamtmand og havde kontor her. Den gamle Høirup syntes at ungdommen skulle have lov til at udfolde sig, og gav de noget udflippede alpedrenge lov til at flytte ind, når slottet var lukket af i ferier og højtider. På denne måde er Alpedrengenes historie jo ganske eventyrlig. De startede i den lille almuestue ude på landet, og endte op på de bonede gulve under kystallysekrone og omkrandset af guldaldermalerier. Og så er det ‘ganske vidst’! Optagelserne blev aldrig brugt til andet end at blive spillet for gruppens medlemmer og en lille snæver kreds af bekendte. Sidste gang gruppen på denne måde samledes var i marts 1977 i Nyborg hvor man optog det sidste bånd, som kom til at hedde Livets danseplads. Dog kom det københavnsk pladeselskab Orpheus records i 2003 i kontakt med gruppen. Og efter at have hørt hele bånd-samlingen igennem besluttede selskabet at udgive 10 af de indspillede numre på vinyl. Pladen, som hedder Solskinsliv, udkom november 2005. 
Kulspand.IMG.jpg
Historien om De Sydfynske Alpedrenge
Klik på LP-coveret for at komme til Orpheus records hjemmeside
START ENSEMBLET SOLSKINSLIV RECEPTION KONTAKT